JEG TILBYDER

  • ONLINE SESSIONER

    Sid i dine velkendte rammer i kontakt med mig uafhængig af geografisk afstand.

    Du kan være skeptisk over det foregår online – men giv det et enkelt forsøg, hvis du finder min profil og tilgang interessant. Jeg hører fra mange at det intet betyder at det er online, når vi først har kontakt, og at det faktisk for nogle er praktisk og lettere at åbne op, samt at overføre det vi taler om til hverdagen.

  • FORTSAT BEVÆGELSE MELLEM SESSIONERNE

    Støtte til at skabe egne refleksioner og erfaringer mellem sessionerne om det som har betydning for dig. Du gives også redskaber til at øve dig med at være med dig selv og din verden.

FOR HVEM

Alle er velkomne.

Du kan opleve, at der er noget svært i dit liv, eller du kan være nysgerrig på at se dybere på dit liv.
Samtaler med mig vil altid tage udgangspunkt i din eksistens og den måde du oplever livet, og i det du ønsker fokus på.

Det at have det svært kan være mange ting. Jeg har hjulpet ved depression, ensomhed, meningsløshed, angst, mindreværd, stress, sorg, skam, afhængighed, vanskeligheder i relationer, vrede, kroniske smerter, kriser, traumer og støtte pårørende til psykisk eller fysisk syge. For mig er det centrale ikke at finde kategorien for det svære, men at undersøgende og kærligt møde det svære indefra i dig og i rummet mellem os, og derfra give plads til at nyt kan opstå.

Hvis du mærker interesse, så tag kontakt.

OM MIG

Jeg er 47 år, og jeg har arbejdet som psykolog siden 2011. Jeg er autoriseret og medlem af dansk psykologforening, så jeg arbejder med tavshedspligt under de nordiske etiske retningslinier og psykologloven.

Jeg har arbejdet med individer, par og grupper. Det som driver mig er en nysgerrighed for at hvad menneskelivet er i alle dets facetter, men det primære brændstof er en kærlighed for det som frisætter os til at erkende hvor vi er uden så meget kamp, så vi kan hele, vokse og trives herfra.

Jeg ved at vi kan rette vores opmærksomhed i nuet sådan at det åbner os ind i noget som ikke er en ide, en alder, en profession eller et navn. Min vigtigste erfaring er at det umiddelbare skal mærkes direkte, for at livet igen strømmer. Og det kan være svært at tillade alene. Jeg vil gerne støtte dig i dette.

Når du møder mig, vil jeg tale umiddelbart og ærligt. Jeg sætter dig ikke i en diagnostisk kasse. Jeg vil ikke pålægge dig overbevisninger eller adfærd. Jeg vil gerne støtte dig til at finde det du længes efter.

MØDET

Sammen udforsker vi det, som du oplever holder dig tilbage.  Vi bærer alle i forskellige grader vanemønstre, ubearbejdede traumer og tilstande, eller forestillinger som kan låse os. Vi løsner blødt disse, så du undersøge bevægelserne mod det du ønsker.

I praksis opstår det ved at du fortæller mig hvad der fylder i dig, og derfra udfolder processen sig. Jeg stiller spørgsmål til hvad jeg hører og mærker, og så ser vi hvad det vækker i dig. Det er en dialog, hvor jeg sørger for der er rum, tid og pauser, til din undersøgelse af det som er i dig.

Jeg støtter til dette ved at vi sammen fx undersøger:

  • hvad du ønsker og savner
  • vædifuldheden af at lytte ind i kroppen, sansninger og følelser i nuet
  • dine copingstrategier og frygt, og de omstændigheder som de opstod ud af
  • hvad du er bag dine strategier, frygt og ideer om dig selv og verden
  • hvad ægte selvomsorg er

Jeg ser at åbningen til det vi søger er på sin vis allerede er her, hvis man er kærlig nysgerrig på ens nu.

METODE

Psykologi er en viden og metoder om menneskets sind, adfærd og relationer. Og psykologien kan nogle gange være overfladisk. Til tider er det glemt at ordet psykologi oprindeligt betød ‘læren om sjælen eller essensen’. Det betyder at vi opdager hvad vi er når vi frisat af fastlåste ideer, traumer og vaner. Man kunne sige det er den indre kilde til liv. Det centrale er ikke at tænker på hvad kilden er, men mere at opleve den direkte.

Vejen til kilden er via kroppen, sanserne, hjertet og opmærksomheden. Fastlåste ideer og mønstre vil hindre os i at mærke det direkte, da der så ikke plads nok til at mærke det. Opmærksomheden brugt på en særlig måde giver en konkret mulighed for at man spontant løsnes mere fra det fastlåste som blokerer. Når vi slipper og mærker, så vil det ofte åbne dybere og udfolde kvaliteter som fx lethed, forbundethed, styrke, glæde, kreativitet, kærlighed og mening.

Jeg bruger psykologiske forståelser og metoder som retter nysgerrigheden mere direkte mod det du oplever fx elementer fra Somatic Experiencing, NARMEFT, mindfulness og humanistisk psykologi. Jeg er også påbegyndt studiet af metoden IFS og The Wholeness Work.

Jeg er inspireret af forståelser som vækstcenterpædagogikken, Diamond Approach og Enneagrammet, som trækker på spirituelle traditioner som Buddhisme og Advaita Vedanta, og giver redskaber til, hvordan man selv undersøger hvad livet er. Jeg har dyb taknemmelighed for disse inspirationer, men jeg inddrager ikke dette i vores samtaler, da det centrale i vores samtalerum er dit liv.

PRISER

Individuel session på 50 minutter:

Studerende eller arbejdsledige • 750 kr
Arbejdende, eller når anden instans betaler • 950 kr

Hvis du af anden årsag har lav indkomst så tag kontakt om du kan få den reducerede sats

Par-session på 90 minutter:

Hvis begge er studerende eller arbejdsledige • 1200 kr
Arbejdende, eller når anden instans betaler • 1600 kr

Tilskud fra forsikring eller pernsionsselskab

Da jeg er autoriseret psykolog kan det være din forsikring eller pensionsselskab kan benyttes til at betale en del af forløbet hos mig eller give et tilskud.
Sygeforsikring Danmark giver medlemmer tilskud på 200 kroner pr gang og 300 kroner pr gang til personer mellem 18-25 år, når det er videokonsultationer.

Brugen af henvisning fra lægen er ikke mulig hos mig

Selv om jeg er autoriseret psykolog kan jeg ikke tage imod henvisninger fra lægen, da man skal have et ydernummer. Det er ikke muligt når man kun arbejder online som jeg gør. Hvis du skal have fat en i psykolog som tager imod henvisninger fra lægen så kan du finde det her.

Afbud

Aflysning eller ændring af samtale skal ske 24 timer før den aftalte tid, ellers betales fuld pris.

Betaling

Betaling sker mobilepay.

KONTAKT

Bare tag kontakt via telefon, sms eller mail
Og læg en besked med dit nummer, og så kontakter jeg dig hurtigst muligt.

Email: psykolog.isvar.nielsen@gmail.com
Mobilnummer: +45 20 89 92 58

Cand. Psych. aut. Isvar Nielsen • Tlf: +45 20 89 92 58 • Email: psykolog.isvar.nielsen@gmail.com